Bryd fastlåste kønsrollemønstre, giv talent en chance.
Opdag det uudnyttede potentiale i din virksomhed.
Denne kampagne har til formål at hjælpe SMV'er i hele Europa til at øge produktiviteten ved at se ud over kønsrollemønstre og maksimere medarbejderpotentialet.
Den viser, hvordan ligestillingstiltag kan forbedre virksomhedens resultater og succes gennem:
- Etablering af en "værktøjskasse" til optimal udnyttelse af individuelle talenter inden for en virksomhed
- En praktisk workshop om, hvordan man kan forbedre konkurrenceevnen med ligestillingstiltag
- Rådgivning og information
- En mulighed for at øge virksomhedens synlighed.
Aktiviteterne er rettet mod medarbejdere i handels-, erhvervs- og brancheforeninger, uddannelsesinstitutioner, forretningsmænd og -kvinder, ledere i små og mellemstore virksomheder, personalechefer og alle dem, der arbejder på at forbedre kvaliteten og konkurrenceevnen inden for SMV'er.
Dette initiativ omfatter tiltag i samarbejde med handels- og SMV-foreninger i de 27 EU-lande plus Norge og Island.Det er bestilt af Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale anliggender og Ligestilling inden for rammerne af kontrakten "Bevidstgørelse af virksomheder om at bekæmpe fastlåste kønsrollemønstre" forvaltet af ILO's Internationale Uddannelsescenter i samarbejde med Sammenslutningen af europæiske industri- og handelskamre (EUROCHAMBRES).
Hvis du ønsker yderligere oplysninger, bedes du kontakte os eller det nationale kontaktpunkt i dit land.

