Nationale analyser
En samling analyser af den nationale situation med hensyn til kønsopdeling og SMV'er til brug for workshopperne i EU-landene og EFTA-landene (Island og Norge).
Er den europæiske økonomi i stand til at udnytte sin menneskelige kapital fuldt ud?
Landeanalyserne har til formål at bidrage til denne diskussion set fra kønsperspektivet.
Dokumenterne forsøger ikke at give et udtømmende billede af kønsspørgsmålene på arbejdsmarkederne i de involverede lande. De forsøger i stedet at tilføje landespecifik information til de værktøjer, som initiativet tilbyder til alle, der beskæftiger sig med forbedring af SMV'ernes konkurrenceevne og produktivitet. De samler opdaterede statistiske data og kvalitativ information om de forskellige måder, hvorpå kvinder og mænd indtræder i og avancerer inden for stillinger og fag i de forskellige lande. De indeholder oplysninger om eksisterende lovbestemmelser, statslige og private initiativer og god praksis. Der gives også forslag til påvirkning af kønsrollemønstrene med henblik på at starte dialog og handling på virksomhedsniveau. Det endelige mål er at tilbyde konkrete forslag til, hvordan SMV'er i de udvalgte lande kan overvinde kønsfordomme og udnytte kønsligestillingens forretningsmæssige potentiale.
Dokumenterne findes på engelsk.
Hent
http://www.businessandgender.eu/en/products/national-reviews

