- Info
November 2009
Noget at tænke over ... hver måned!
Afsnit 1 – Punkt 1.1 (side 2)
Grund 6. Ligestilling korrelerer med rentabilitet
Det svenske bureau for virksomhedsudvikling NUTEK har fundet en sammenhæng mellem ligestilling og rentabilitet. Forfremmelsen af kvinder er også et vigtigt skridt til at opnå den rette ledergruppe, idet et stigende antal undersøgelser peger på en sammenhæng mellem større ligestilling i den øverste ledelse og profitter.
En finsk undersøgelse viste, at en virksomhed med en kvindelig administrerende direktør i gennemsnit er lidt mere rentabel end en tilsvarende virksomhed med en mandlig administrerende direktør. En separat undersøgelse af de 100 største virksomheder på børsen i London viste, at 18 ud af de 20 virksomheder med den højeste kursværdi (2003) havde mindst én kvindelig direktør.
Disse resultater betyder ikke, at der er en årsagssammenhæng mellem kvindelig lederskab og rentabilitet, men de hjælper til at tydeliggøre, at lederskab ikke nødvendigvis er et mandligt privilegium.
Andre undersøgelser viser sammenhængen mellem kønsfordeling i ledelsesteams og innovationskapacitet. Og ydeevnen stiger, hvor der er en "kritisk masse" af kvinder om bord.
At tage kvindelige ansatte i betragtning vil hjælpe organisationer til at forstå og reagere på de kommende forandringer i den måde, vi arbejder på: fra de skiftende forventninger til og roller for mænd, til den fleksibilitet og tilpasning, der er nødvendig ved en aldrende arbejdsstyrke og kræves af en generation, der nu går ind i arbejdsstyrken.
Vinnicombe, S. , Singh V., The 2003 Female FTSE Index, Centre for Developing Women Business Leaders, Cranfield School of Management, 2003. Tilgængelig på: http://www.som.cranfield.ac.uk/som/research/centres/cdwbl/downloads/FTSEIndex2003.pdf.
Handlinger tilknyttet webside